Flamencoformer fra Triana

Palos på et øjeblik

En palo er en af flamencoens former, hver med sin egen rytme og stemning. Wikipedia beskriver former som soleá, tangos og siguiriya som grundlæggende eller store stilarter, hver med en karakteristisk cyklus af slag kaldet compás. Tangos og de langsommere tientos deler ifølge opslaget samme grundlæggende compás. Former er også knyttet til steder, så man hører om Cádiz-, Jerez- eller Triana-versioner af samme palo. Trianas bidrag løber ifølge Wikipedias fremstillinger gennem flere af dem.

Soleá

Wikipedia regner soleá blandt flamencoens mest grundlæggende former, sandsynligvis opstået i roma-miljøer i Cádiz eller Sevilla, og beskriver én guitar, en tolvslags cyklus og overvejende alvorlige tekster. En anden fremstilling på Wikipedia hævder, at sange fra Ronda nåede Triana med dens tradition for corridos og blev til soleá der. Soleá kaldes undertiden paloernes moder, tilføjer Wikipedia, selv om siguiriyaen er ældre.

Tangos de Triana

Ifølge Wikipedias fremstilling er tangos en af de grundlæggende stilarter, en livlig form i firetakt og en nær slægtning til de langsommere tientos. Opslaget tilføjer, at Instituto Andaluz del Flamenco opregner stilarter fra Cádiz, Triana, Jerez og Málaga og forbinder Triana-stilen med Pastora Pavón, La Niña de los Peines og El Titi. Tangos knyttet til El Titi synges ofte i mol-tonearter. Navnet deles med argentinsk tango, men flamencoformen er en anden.

Siguiriya

Wikipedia kalder siguiriyaen en dyb, udtryksfuld stil i kategorien cante jondo og siger, at den er blandt de vigtigste i flamenco og af rent roma-oprindelse. Dens takt har tolv slag, hvor accenterne falder anderledes end i soleá, og den spilles ofte med rubato, så sangeren kan være udtryksfuld. Dens tekster handler om tragiske temaer som fængsling og en elskets død. Artiklen nævner lokale stilarter: i Cádiz er El Planetas siguiriya enkel og uden udsmykning, mens Frasco el Coloraos i Triana er meget ornamenteret. Hvis den optræder på et program, er den blandt de mest alvorlige øjeblikke.

Jaleos

Wikipedia siger, at jaleos opstod i Triana fra den festlige opførelse af corridos og soleares, og at de i Jerez og Utrera førte til en yderligere form, der spredte sig over det lavere Andalusien. Ordet jaleo betegner også de opmuntrende råb, flamencoens publikum giver. De er den festlige side af traditionen, som Wikipedia tilskriver Triana.

Palmas og fodarbejde

UNESCO nævner håndklap og fodstamp blandt de instrumenter, flamenco bruger ved siden af sang, dans og guitar. Wikipedias artikel om siguiriyaen siger, at rytmen ofte indeholder kontrarytmer fra guitaren, palmas eller dansernes fodarbejde, hvilket skaber sammenslyngede mønstre. I et lille teater hører man disse lag tydeligt.

Sådan bruger du dette under forestillingen

Teatret siger, at dets kunstnere fortolker frit, og at ingen forestillinger er ens, så betragt dette som en feltguide, ikke et program. Læg mærke til tempoet: et langsomt, tungt stykke, derefter noget lettere. Læg mærke til, hvem der fører an. Besætningen og rækkefølgen ændrer sig, så ingen kan love en bestemt form på en bestemt aften.

Læs næste: At opleve live-flamenco